Ankomst til sortborg.

Tidspunkt: sensommer/tidligt efterår(sidst i september? (solopgang ved 7 tiden))

Morgenvinden var kold. Lukan sad i læ mellem kusken og sin mor, men han kunne stadig mærke den kolde morgenvind. Kusken, som udover at bringe Lukan og hans mor til Sortborg, skulle bringe varer fra Vestervig til Sortborg havde insisteret på at de skulle tidligt afsted, så det meste af rejsen var foregået i tusmørke. Solen var først lige ved at stå op og himlen over bjergene mod øst havde et smukt gyldent skær. Vinden var stadig kold og Lukan trak sin kappe tættere om sig.

"Ja, efteråret er sandelig på vej" hørte Lukan sin mor sige til kusken, og hun og kusken begyndte en af den slags samtaler om ligegyldige eller indlysende ting som voksne mennesker nogen gange har med hinanden for at fordrive tiden. De talte om vejret, om vinden, om årets gang.

Lukan holdt op med at høre efter og betragtede istedet omgivelserne som var blevet synlige nu da solen var stået op. Bjergene kom tættere og tættere på kysten jo længere nord på de kom. Til sidst forsvandt dalen helt og bjergene nåede helt ud til kusten.

Vejen som de kørte på gik stejlt op ad nu og gik langs bjergsiden. Mod vest skrånede terrænet ned ad mod havet, og skråningen blev stejlere og stejlere jo længere de kørte. Vinden som kom fra havet var bidende kold.

Vejen fuldte klippevægen rundt i et sving og pludselig kom Sortborg til syne.

Borgen lå der, sort og ensom på en vindblæst klippeside i skygge af bjergene. Lukan drømte sig et øjeblik længselsfuldt tilbage til den varme smedje i Sønderstrand, men kom så i tanke om alle fortællingerne om troldmændende på Sortborg. Sortborg var det sted på øen Rava hvor der boede flest magikere på et sted. Borgen var efter sigende fyldt med troldmænd og magiske ting. Og på den anden side af borgen lå elverskoven hvor menneskene ikke måtte komme vidste Lukan, man skulle kunne se den magiske elverskov fra borgen.

Men borgen så nu ikke særligt magisk ud fra vognen hvor Lukan sad. Den så mere ensom, vindblæst og lidt skræmmende ud som den lå der på toppen af en klippe. Lukan kunne se et sort tårn omkranset af en mur.

Kusken kørte hestevognen op ad vejen til Sortborg og ind ad en stor port i muren og i læ for vinden og stoppede vognen. Borggården de var i så ganske almindelig ud. Til højre for porten lå en bygning der lignede en stald, og lidt længere fremme var der en indhegning der så tom ud. I den modsatte ende af gården kunne Lukan se endnu en port som vejen de var kommet af førte ud af, og til venstre for porten stod flere dyreskind spændt ud på rammer ved siden af et lille hus. Til venstre rejste det sorte tårn Lukan havde kunnet se fra vejen sig. Tårnet var bygget sammen med den mur som løb til venstre for vognen. Fra en bygning til højre fra porten som lignede en staldbygning kom fire almindligt useende mænd, og fra den store port i det sorte tårn kom 4 andre mænd som lignede lidt byvagter. Hverken borggården eller folkene så videre magiske ud, og Lukan var noget skuffet.

Den yngste af folkene fra stalden, ja han var vel nærmest en stor dreng pilede gennem en pårt i muren til venstre for vognen.

Folkene er: Acacius (slavebudet - 35 år), Ruven (stalddreng 14 år), Sevan (dyrepasser - 50 år) og Noam (dyrepasser - 25 år) kommer ud af staldhuset for at hjælpe med at losse hestevognen og tage sig af hestene. Vagterne Timar (45 år), Oddar (38 år - God jæger), Elmo (35 år) samt Stridsmester Talas (28 år) kommer også ud. Talas (Stor stærk mand som Lukan finder lidt skræmmende) byder Lukan og hans mor velkommen og viser dem til ovnhuset mens de andre tømmer vognen og tager sig af hestene og kusken.

Lukan er meget betaget af det sorte midtertårn der strækker sig mod himlen.

I ovnhuset.

Talas fører storsmilene Lukan og hans mor over til opholdsrummet i ovnhuset hvor følgende personer er samlet over en bid morgenmad:

• Gvenda: Gammel kone 75 år, enke efter den gamle smed
• Adina Pottemager 54 år
• Nurtan Garver (laver pergament, bogbinderne findes blandt magikerne) 48 år (gift med bager)
• Kiri Glaspuster: 42 år
• Inana Lærling 10 år

Lukan og hans mor får en skål grød og en varm drik mens Talas introducerer de tilstædeværende.

Da Talas kommer til Inanan begynder han at underholde om at Inana nok ikke tør spise i salen af frygt for at møde Troldmester Aonius vrede. Inanas ser meget flov ud. Lukan gør store øjne og undere sig over hvad Troldmesterens vrede mon er...

Gvenda siger kærligt at Inana altid har været velkimmen i smedjen, der er man jo ikke bange for ild. Så foreslår Gvenda at Inana hellere må følges med Lukan op i skolestuen til time.

I skolestuen.

I den ene skolestue undervises de yngre lærlinge denne dag sammen med ikke-magikerne Lyrian (Fiskers søn - 11 år), Lukan og Bakar (stalddreng, søn af Odis og Auda - 8 år) i (magi)historie

Auda Eir, helbrederen, underviser Ilsander (12_3 SB, 11 år), Lyrian (Fiskersøn, 11 år), Inana (12_13 HUB, 10 år), Lukan (Smedens søn 10 år), Ard (12_11 KB, 8 år), Bakar (Stalddreng 8 år), Raban (12_14 H, 7 år) og Aiola (12_82 B, 6 år) i magihistorie.

Emner:

• Sortbotgs oprindelse, krigen og freden
• Forbindelse mellem magikere/magi og elvere/troldfolk/dværge
• Magiens arvelighed, de forskellige familier og deres specialiceringer (Lukan undrer sig over at spinkle Inana kan være en trold)

Auda minder Inana om at hun hellere må holde sig fra at spise frokost i Salen hvor Aonius kan tænkes at være men hellere må spise frokost i Ovnhuset hos Gvenda. Både Ard og Ilsander fniser og fortæller den måbende Lukan om hvordan Inana satte ild til Aonius skæg. Auda beder Inana om bagefter at samle urter (så langt væk fra Aonius som muligt) og hvis Lukan ikke har fået tildelt pligter at tage Lukan med.

Urterne og bierne

Inana og Lukan samler planter i skoven. Lukan spørger hvad de skal bruges til og Inana forklarer om helbredere og alkymi. Lukan gør store øjne da han hører de skal samle magiske urter. Inana forklarer lystigt at alkymi strengt taget ikke er magi, 'magien' i alkymi ligger i at vide hvilke ting man skal blande sammen. Lukan vil vide om Inana kan alkymi, og hun må forklare at hun ikke er god til det, hun forklarer at hun er god til HUB, bortset altså for at hun ikke er god til HUB. Hun forklarer hvad HUB er.

De angribes af bier som de løber fra men overfaldes så af en bjørn og løber fra den mod skrænten hvor Inana smider urterne de har samlet og hopper/skubber dem begge ud over skrænten for at slippe væk hun bruger sin kraftmagi til at dale langsomt ned. Først for sent (efter at hun er hoppet) kommer hun i tanke om at hun ikke kan svømme. Det kan Lukan heldigvis :)

Inana tørrer sit og Lukans tøj (Lukan gør store øjne). Inana får Lukan til at tage tøjet af først fordi hun er bange for at sætte ild til ham - samtidig fortæller hun ham om sine problemer med at styre sin magi.

Urterne de har samlet ligger der hvor de hoppede af skrænten. Inana tør ikke gå tilbage til bjørnen for at hente dem. Inana og Lukan går tilbage til Sortborg og henter Kapian som er på sit værelse. Kapian hjælper selvfølgelig med at hente urterne men driller Inana hele vejen. Tænk at en ildmagiker henter en SKU-magiker for at banke en bjørn.

I laboratoriet

De afleverer urterne til Auda i alkymistlaboratoriet. Lukan gør igen store øjne da han ser laboratoriet.

Så er det over til Gvenda i ovnhuset hvor hjælper Lukans mor med at få ild i essen.

Til aftensmad insisterer Gvenda på at Inana ikke længere snige sig udenom at være i stue med Aonius, og Gvenda sender Inana op i salen for at spise sammen med de andre. Lukan bemærker han har meget kort skæg.

Eksempel på Inanas dag:
	1) Morgen: Stå op vaske sig på værelset og spise morgenmad i salen
	2) Formiddag: Undervisning
	3) Middag: Frokost i salen
	4) Eftermiddag: Pligter (hent Bær, frugter, svampe og andre planter i skoven/Fiske krabber/lav magiske ting/Hjælp i smedjen)
	5) Aftensmad i salen
	6) Aften: Fri