Forside > Magi > Kyndighedsmagi

Kyndighedsmagi (grå/sølv)

Kyndighedsmagi bruges til at skaffe viden. Det kan være om ting, levende væsener, magiske effekter, ...

Kyndighedsmagi er ikke invasiv i den forstand at den ikke ændrer på det den kastes på. Den virker som en slags skanner.

Strukturkendskab

Kyndighedsmagi kan bruges til at undersøge strukturen af ting. Det er en måde at 'se' ind i ting på.

Dette kan for eksempel bruges som en slags røngten syn til at undersøge og diagnose mennesker. Eller til at undersøge hvad der ligger gemt i jorden (geologiske undersøgelser). Kyndighedsmagikere træner i at genkende strukturen af forskellige ting så de ud fra strukturen af et undersøgt objekt kan sige hvad det består af og hvordan det er bygget op.

Lokalisering

Evnen kan også bruges til at lokalisere ting. Jordbunden kan for eksempel undersøges for at finde vand eller guld, eller for at finde en kronhjort eller andet bytte under en jagt (ofte brugt af elvere)

Sindskendskab (Empati/Tankelæsning)

Den mest berømte evne kyndighedsmagikere besidder er evnen til at læse tanker. Dette er en evne der kræver meget træning at udnytte godt og ikke alle kyndighedsmagikere bliver gode til den. Tankelæsning virker på alle væsener med tankevirksomhed.

Første skridt for en tankelæser er at undersøge hjerner på levende væsener og få et generelt kendskab til tankemønstre. En begynder i tankelæsning vil kunne få en generel idé om væsenets humør, følelser og lyster, og altså være empatisk.

Dette er en nyttig evne når man arbejder med dyr da disse sjældent tænker logisk og ikke har meget strukturerede tankemønstre. Det kan selvfølgelig også bruges på mennesker/homanoider som jo også har en 'dyrisk' side.

Mere trænede kyndighedsmagikere kan direkte læse folks tanker. Det kræver mange års træning at lære dette og ikke alle kyndighedsmagikere bliver gode til det.

Magikendskab (Detect magic)

Kyndighedsmagi kan også bruges til at undersøge magiske effekter.

I sin simpleste form kan en kyndighedsmagiker detektere om der eksisterer magiske effekter i et område. Man kun opfange igangværende magiske effekter, så hvis der for eksempel et bål er blevet tændt på magisk vis vil man ikke umiddelbart senere kunne opfange dette med kyndighedsmagi da den magiske effekt ikke længere er det der får ilden til at brænde.

En strukturel analyse af brændmønsteret på brændet vil måske afsløre bålet er blevet tænkt på en måde som bedst forklares med en magisk ildkugle eller lignende, men den magiske effekt fra ildkuglen har fortaget sig og kan ikke længere detekteres.

Magien i en magisk genstand vil ligeledes ikke kunne detekteres med kyndighedsmagi hvis mønsteret er brugt for så er der jo 'slukket' for magien. Kun hvis mønsteret er helt og den magiske effekt er virksom kan den magiske effekt opfanges.

Det er heller ikke muligt via kyndighedsmagi direkte at opfange om en person er blevet påvirket af sindsmagi. Det er muligt at detektere at der udøves sindsmagi, men efterfølgende er der ikke noget magisk ved personens sindstilstand, og kun ændringer af personens opførsel, uforklarlige ulogiske minder eller mystisk hukommelsestab kan give en indikation af at der har været sindsmagi med i spillet.

Er en magisk effekt igangværende kan en dygtig kyndighedsmagiker få meget detaljerede oplysninger om effekten. Typen, styrken, varigheden,... For eksempel vil han kunne finde ud af om en kraftmagisk effekt er et hårdt slag eller en fokuseret en fokuseret skalpel effekt.

Nyttige kombinationer

Spådomskunst (KH)

Med en kombination af kyndighedsmagi og hændelsesmagi kan en magiker aktivt søge informationer om fremtiden.

Spådomskunst er ikke nogen eksakt videnskab da fremtiden ikke er fastlagt og spådomskunst derfor kun kan give viden om en mulig fremtid.

Undersøger (K)

Undersøgere søger og finder vand/mineraler/svagheder i konstruktioner/...

Skaffer (KB)

Udvidet udgave af undersøgere der ikke bare kan lokalisere ting men også tilvejebringe dem.

Helbreder (KUB/KU/KB/K)

Helbredere bruger kyndighedsmagi til at undersøge deres patienter og stille en diagnose. Efterfølgende bruger de fysisk magi til at behandle/operere med. Alkymi er også en vigtigt for helbredere, denne kundskab bruges i vid udstrækning til lave medicin med.

Diagnostiker er magikere der bruger deres kyndighedsmagi til at stille diagnoser. De lader så magikere udføre eventuelle operationer og bruger ofte deres alkymistiske viden til at fremstille medicin.

Retsmænd (KS)/Retskyndig (K)/Retsbetvinger (S)

Retslauget er en del af retssystemet. De assisterer blandt andet i retssager ved at læse vidners tanker for at bestemme om de taler sandt. De kan også i tilfælde hvor vidner ikke er samarbejdsvillige bruge sindsmagi for at give vidnerne lyst til at vidne. Under nogle omstændigheder bruges retsmændene evner for sindsmagi også til at straffe folk. Typisk gøres dette ved at den dømte får plantet en tvangstanke i hovedet. I nogle tilfælde slavebindes personen ved at få besked på at han skal gøre nogle bestemte ting når en bestemt person siger han skal.

Der er selvfølgelig det problem ved denne fremgangsmåde at man ikke kan gardere sig mod at retsmanden misbruger sin magt. Man har kun har retsmandens ord for at vidnet lyver/taler sandt og for at han ikke bruger sindsmagien til at give vidnet falske minder eller overtale vidnet til at tale usandt.

Magikere der kun besidder kyndighedsmagi kan blive optaget i retslauget og blive retskyndige, de kan udføre tankelæsningsdelen af retsmandens opgave.

Tilsvarende kan personer med sindsmagi blive retsbetvingere og udføre sindsmagi-delen af retsmændenes opgaver.

Natskygge (KS)

Natskyggelauget er en ikke særligt offentligt kendt del af restlauget. Det er en organisation som der kun går rygter om eksistensen af, og der findes mange spændende historier om både heltemodige og skurkagtige natskygger

Natskyggelauget er en slags efterretningstjeneste af magikere som bruger deres magiske evner til at samle oplysninger. De er ikke blege for at bruge deres magi på folk til at 'overtale' dem til at samarbejde.

Natskyggelauget specialiserer sig i at spionere og samle informationer med magt. De bruger Sindsmagi og Kyndighedsmagi. De bruger Sindsmagi til at være som en skygge om natten (lydløs og usynlig). De bruger Kyndighedsmagi til passivt at undersøge ting og folk. De bruger Sindsmagi til at fratvinge folk de informationer de har brug for og ofte kaster de kraftig sindsmagi på folk når de har fået de informationer der skal bruge. Almindeligvis siger deres ærescodex dem at de ikke direkte må dræbe folk. Hvis deres offer samarbejder en smule slipper de normalt med skrækken (evt. en glemselsformular). Det er dog tilladt under visse omstændigheder (specielt hvis ofret er meget genstridigt) at give ofret trang til at begå selvmord.